12 traditioner lang form

AA’s 12 traditioner (Den lange form)

Vores AA-erfaring har lært os at:

1. Hvert medlem af Anonyme Alkoholikere er kun en lille del af en stor helhed. AA må holdes i live, ellers vil de fleste af os med sikkerhed dø. Derfor kommer vor fælles velfærd først. Men den enkeltes velfærd følger tæt herefter.

2. Hvad angår gruppens formål er der kun én afgørende myndighed – en kærlig Gud, sådan som Han kommer til udtryk i vor gruppebevidsthed.

3. Vort medlemskab bør omfatte alle, der lider af alkoholisme. Derfor kan vi ikke afvise nogen, der ønsker at genvinde helbredet. AA-medlemskabet bør heller aldrig afhænge af penge eller regelbundethed. Blot to eller tre alkoholikere, der er samlet for at opnå ædruelighed, kan kalde sig en AA-gruppe, forudsat at de som gruppe ikke har noget andet tilhørsforhold.

4. Hvad angår egne anliggender bør enhver AA-gruppe ikke være ansvarlig over for nogen anden autoritet end sin egen samvittighed. Men når planerne også vedrører nabogruppers velfærd, bør disse grupper spørges til råds. Og ingen gruppe, regional bestyrelse, eller enkelt medlem bør nogen sinde foretage sig noget, der i en eller anden grad påvirker AA som helhed, uden at forespørge tillidsfolkene i General Service Board. I sådanne spørgsmål er vor fælles velværd altoverskyggende.

5. Hver AA-gruppe bør være en åndelig helhed med det ene formål, at bringe budskabet videre til alkoholikeren, som stadig lider.

6. Spørgsmål om penge, ejendom og prestige kan let aflede os fra vort egentlige, åndelige sigte. Vi mener derfor, at enhver ting, der er til virkelig gavn for AA bør indlemmes særskilt og styres således, at det materielle holdes adskilt fra det åndelige. En AA-gruppe bør som sådan aldrig drive forretning. Sekundær hjælp for AA, som for eksempel klubber eller hospitaler, som kræver ejendom eller megen administration, bør indlemmes og adskilles således, at de – om nødvendigt – frit kan kasseres af grupperne. Derfor bør sådanne faciliteter ikke anvende AA-navnet. Deres ledelse bør kun have ansvar over for de personer, der støtter dem økonomisk. Til klubber foretrækkes AA-bestyrere sædvanligvis. Men hospitaler og andre helbredende institutioner bør holdes helt uden for AA og ledes af læger. Selv om en AA-gruppe udmærket kan samarbejde med enhver, bør samarbejdet aldrig nå så vidt som til et tilhørsforhold eller støtte, hverken direkte eller indirekte. En AA-gruppe kan ikke binde sig til nogen eller noget.

7. Selve AA-grupperne bør hvile fuldstændigt på frivillige bidrag fra deres egne medlemmer. Vi mener, at hver gruppe hurtigst muligt må tilegne sig dette ideal: at enhver generel anmodning om midler i Anonyme Alkoholikeres navn er særdeles farlig, ligegyldigt om den kommer fra grupper, klubber, hospitaler eller udenforstående bureauer; at modtagelse af store gaver eller bidrag, der indebærer nogen som helst forpligtelser, er uklogt. Vi ser også med stor bekymring på de AA-formuer, som ud over fornuftige reserver, bliver ved med at hobe sig op uden egentligt fastsatte formål hermed. Erfaringen har gang på gang vist os, at intet kan med så stor sikkerhed ødelægge vores åndelige arv, som unyttige diskussioner om ejendom, penge eller magt.

8. Anonyme Alkoholikere bør altid forblive ikke-professionelle. Vi definerer professionalisme som beskæftigelse med rådgivning for alkoholikere for honorar eller løn. Men vi kan ansætte alkoholikere til at udføre tjenester, som vi ellers måtte engagere ikke-alkoholikere til. Sådanne særlige tjenester bør lønnes ordentligt. Men vort almindelige »tolvte-trins arbejde« bør aldrig betales.

9. Hver AA-gruppe bør organiseres mindst muligt. Skiftende ledelse er bedst. Den lille gruppe kan vælge sin sekretær, den store gruppe sin skiftende bestyrelse, og grupperne i de store byområder kan have centrale eller intergruppe-bestyrelser, som ofte beskæftiger en fuldtids sekretær. Tillidsfolkene i General Service Board er i virkeligheden vores AA-bestyrelse. De passer på vore AAtraditioner, og de modtager frivillige AA-bidrag, for hvilke vi opretholder AA General Service Office i New York. De er bemyndigede af grupperne til at forestå al PR-virksomhed, og de sikrer integriteten af vores vigtigste blad, AA Grapevine. Alle disse repræsentanter må ledes af tjenestens ånd, for sande ledere i AA er blot betroede og erfarne tjenere for helheden. De kan ikke udlede nogen prestige af deres titler; de regerer ikke. Universel respekt er nøglen til de tjenester, de udfører.

10. Ingen AA-gruppe eller noget medlem bør nogen sinde på en måde, der implicerer AA, blande sig i kontroversielle spørgsmål uden for fællesskabet – især ikke spørgsmål vedrørende politik, alkoholreformer eller religion på embedsplan. AA-grupper opponerer ikke mod nogen eller noget. I de nævnte spørgsmål bør de ikke udtrykke nogen som helst mening.

11. Vort forhold til offentligheden bør udmærke sig ved personlig anonymitet. Vi mener, AA bør undgå opsigtsvækkende reklame. Vore navne og billeder som AA medlemmer bør ikke komme frem i radio, TV eller på offentligt tryk. Vor PR-virksomhed bør ledes af princippet om tiltrækning i stedet for agitation. Der er aldrig behov for at rose os selv. Vi er bedre tjent med at lade venner anbefale os.

12. Og til slut, vi i Anonyme Alkoholikere mener, at anonymitetsprincippet har en umådelig åndelig betydning. Det minder os om, at vi må sætte principper før personer; at vi er i en situation, hvor vi må praktisere ægte ydmyghed. At vi aldrig nogen sinde må lade vores store velsignelse ødelægge os; at vi altid må leve i taknemmelig meditation med Ham, der leder over os alle.