Alkoholisme – en sygdom i 3 dele

Ofte hører vi alkoholisme omtalt som en 3 delt sygdom. Alkoholisme består af en mental del, en fysisk og en åndelig del. Jeg vil her forsøge at beskrive disse dele hver for sig. Men også fortælle hvordan den en del tager fat i den anden og hvorfor det derfor er så nødvendigt at tage fat på hele sygdommen, hvis vi vil undgå at drikke igen og endnu vigtigere, få et liv hvor vi er glade, lykkelige og frie.

Kravfænomenet-Allergien

Oversat fra Barefoot Bill http://www.barefootsworld.net/aaphenomcraving.html

I Store Bog på side 20 (Lægens synspunkt) står der, at en alkoholiker har en “allergi overfor alkohol”. En allergi er en unormal reaktion på enhver form for mad, væske eller stof. Hvis ni ud af ti mennesker har en reaktion og en ud af ti mennesker har en anderledes reaktion, så er reaktionen hos den tiende unormal. Store Bog fortæller også på side 24, “at den effekt, alkohol har på disse kroniske alkoholikere, er en form for allergi, at fænomenet i denne trang er BEGRÆNSET til denne type mennesker, og at det ALDRIG sker for den almindelige, moderate nydere af alkohol.” (Et fænomen er noget du kan se, men ikke forklare) “Disse allergiske typer kan ALDRIG vide sig sikre, når de indtager NOGEN SOM HELST form for alkohol”

Så på side 45 ” Vi ved, at hvis alkoholikeren afstår fra at drikke, hvilket han kan præstere i måneder eller år, så reagerer han som de fleste andre. Tilsvarende er vi overbeviste om, at straks han tilfører NOGEN FORM FOR ALKOHOL til sit system, sker der noget, såvel i legemlig som i mental henseende, som gør det praktisk talt umuligt for ham at stoppe.” Dette indbefatter alt som indeholder alkohol, som mundskylle midler, chokolader, mad tilberedt med alkohol, hostesaft osv. Kroppen ved ikke om vi tager en drink eller spiser whiskysauce, den fornemmer alkohol og begynder at behandle det.

Bogen fortæller også på side 24 “Alle disse typer – og mange andre – har ét symptom fælles; de KAN IKKE begynde at drikke uden at udvikle dette kravfænomen. Denne foreteelse, som vi har forstået den, må være en manifestation af en allergi, som gør disse mennesker forskellige fra andre og sætter dem i bås. “ Dr. Silkworth, som da han skrev dette i slutningen af 1930’erne, havde ni års erfaring i behandling af alkoholikere og narkomaner. Han kaldte det et “kravfænomen” fordi det ikke dengang var muligt at studere stofskifte. Sidenhen har videnskaben bevist, at teorien er korrekt.

Det følgende er en forklaring på, hvad der sker, når en alkoholiker hælder alkohol i kroppen, og hvordan det er en fuldstændig forskellig oplevelse i forhold til ikke-alkoholikere. Ikke så underligt at ikke-alkoholikere ikke kan genkende dette, og kommer med udtalelser som “Kan du ikke bare stoppe efter en eller to drinks?” Det viser hvorfor alkoholikere kan bruge deres viljestyrke mod alting bortset fra ALKOHOL.

Alkoholikerens krop er fysisk anderledes. Leveren og bugspytkirtlen hos en alkoholiker behandler alkohol med en tredje- til en tiende del af den normale lever og bugspytkirtels hastighed. Når alkohol kommer ind i kroppen, nedbrydes det i forskellige komponenter, hvoraf en er acetaldehyd. Vi ved at acetaldehyd udløser et krav efter mere acetaldehyd. Hos en normalt drikkende person, vil acetaldehyden hurtigt passere gennem kroppen og forsvinde, men det sker ikke hos alkoholikere. Hos alkoholikere bliver acetaldehyden fra den første drink næsten ikke behandlet, så ved at blive i kroppen, udløser det et krav efter mere acetaldehyd. Alkoholikeren tager en drink mere, hvilket betyder yderligere ophobning af acetaldehyd, som fører til den tredje og den fjerde drink, der igen ophober endnu mere acetaldehyd.
Det er derfor, alkoholikere ikke har nogen kontrol over, hvor meget de drikker. Krav cyklussen er startet og der er ikke længere noget valg andet end at forsætte med at drikke. Når acetaldehyden hober sig op i kroppen, og det starter allerede ved den første drink, vil alkoholikeren kræve en til. Hvor ofte har jeg ikke tænkt, at det ville være rart at få EN drink til at slappe af på, men er endt med at drikke mange flere. Nu ved jeg hvorfor, OG DET KAN ALDRIG ÆNDRES.

Ovenikøbet (som om det ikke var slemt nok) er alkohol en gift, der ødelægger det menneskelige væv. De to organer der bliver skadet mest, er leveren og bugspytkirtlen. Jo mere alkoholikeren drikker og som tiden går (eller ikke drikker, for leveren og bugspytkirtlen nedbrydes også naturligt af alder) des mindre bliver deres krop i stand til at behandle acetaldehyden. Det er derfor alkoholisme er en progressiv, dødelig sygdom. Bill W. siger på side 51 ” Endvidere er vi overbeviste om, at et menneske, der er alkoholiker af vores type, lider af en progressiv sygdom. Set over en betydelig periode fik vi det altid værre – aldrig bedre”. Temmelig afslørende, ikke. Det forklarer mange ting jeg ikke tidligere forstod.

Når vi tænker over det, så behøver vi ikke at bekymre os om alt dette, hvis vi aldrig hælder alkohol i kroppen til at begynde med. Så hovedproblemet for alkoholikeren er i deres tanker og i deres åndelige tilstand. Min hjerne fortæller mig, at det er OK at tage den første drink og ser ikke, at jeg det, jeg er ved at gøre, er skadeligt (Også kendt som besættelse eller magtesløshed), og hvis jeg ikke er åndelig i form, kan jeg ikke holde ud at være ædru, fordi det er for ubehageligt (også kendt som uhåndterligt). Tilfældigvis tager trinene sig direkte og effektivt af begge.

Det er hvad det betyder at være alkoholiker- Jeg kan ikke styre at drikke og jeg kan ikke styre at lade være med at drikke.

til toppen

Den mentale besættelse

En alkoholiker kan ikke få ro i sindet på grund af en konstant mental besættelse.

Hvis alkoholisme udelukkende drejede sig om at holde sig væk fra alkohol, på samme måde som man ville holde sig fra madvarer, man er allergisk overfor og som fik en til at slå ud over hele kroppen, ville det helt sikkert være nok at stoppe drikkeriet. Det ville ikke være nødvendigt at gå til møder, eller arbejde med trin.
Sådan er det bare ikke. Alkoholikeren lider af en mental besættelse, hvor hans hjerne konstant forsøger at overbevise ham om, fornuften ved at drikke igen.

Et eksempel:
Hvis jeg brækker benet, vil jeg få noget mod smerterne og benet i gips. Min hjerne vil skrige på befrielse for smerten, når den smertestillende medicin onlineapotek.net ikke virker længere, lige indtil benet er helet igen og jeg ikke længere behøver smertestillende medicin. Det er på samme måde med den alkoholiske hjerne. Den skriger på en drink fordi den gør ondt. Tidligere problem drikkere beskriver det sådan: “Denne ubarmhjertige diktator holdt et sværd over vores hoveder, som først ramte os med en desperat trang til at blive ved med at drikke og dernæst med en fysisk allergi, som kun havde én udgang – vor totale ruin.” (Tolv trin og tolv traditioner side 21).

Når en alkoholiker forsøger at stoppe drikkeriet, vil han opdage, at hans hjerne forlanger, at han igen går til købmanden. Dr. Silkworth skriver i Anonyme Alkoholikere:
Mennesker drikker i reglen, fordi de kan lide den effekt, alkoholen bibringer dem. Følelsen er så listig, at samtidig med erkendelsen af det skadelige, kan de efter nogen tid ikke adskille sandhed og løgn. For dem synes det alkoholiske liv det eneste normale. De er rastløse, irritable og utilfredse, medmindre de atter fornemmer den følelse af lettelse og velbehag, som indfinder sig, straks de har fået nogle drinks drinks, som de ser andre nyde uden risiko. Eftersom de bukker under for begæret, atter og atter, som så mange gør, og fænomenet kaldet trangen udvikler sig, passerer de det velkendte stadium, at det “er for sjov”, og samvittigheden dukker op med en fast beslutning om ikke at drikke igen. Dette sker igen og igen, og medmindre den pågældende kan opleve en total psykisk forandring, er der meget lidt håb om helbredelse (Side 22)
Disse mennesker drak ikke for at flygte – de drak for at tilfredsstille et krav uden for deres mentale kontrol. (side 23) Når alkoholikeren ikke drikker, tænker han på, hvornår han kan komme til det, hvordan han skal få skaffet alkohol, om han kan gøre det uden at blive opdaget etc. Ud over tanker om og planlægning af drikkeriet, er alkoholikeren også sikker på, at på trods af alle tidligere erfaringer, så vil han igen kunne opleve den frigjorthed og følelse af lethed, som alkoholen engang gav ham. Og så snart han drikker, sættes gang i kravfænomenet. Når han vågner, er han ofte opfyldt af skam og skyld over endnu engang at være faldet i. De negative følelser sætter ind.

til toppen

Den åndelige sygdom

Negative følelser og tanker , som skyld, skam, anger, lavt selvværd, tvivler på sig selv, selvhad, ensomhed, fremmedgørelse, uden for, isolation, depression og følelsen af håbløshed , ørkesløshed og en gennemtrængende følelse af meningsløshed med livet”
Dette er en beskrivelse fra en psykolog af en psykopat. Det passer dog også meget godt på den indre erfaring hos en alkoholiker (drikkende eller ej) inden han finder og vokser mod en åndelig løsning.

Den eneste forskel mellem alkoholikeren og psykopaten er, at alkohol ikke giver psykopaten nogen befrielse og lettelse, som det gør for alkoholikeren. Ikke så mærkeligt at de nogen gange slår folk ihjel.

Hvis vi beder nykommere om at vente med at gå i gang med trinene, vil dette stadig køre rundt inde i hovedet på ham/hende, forskellen er bare, at det eneste der nogensinde har hjulpet på dette indre oprør/ubehag/uhåndterlighed er taget fra dem, og det er sprut. Det er værd at tænke over.

Den åndelig del af sygdommen alkoholisme er den del, der er allersværest at have med at gøre. Det er de følelser, der i Store Bog beskrives som:” De er rastløse, irritable og utilfredse”. Det er når disse følelser eller tanker bliver overvældende, at vi drikker. Så vi igen kan få fornemmelsen af lettelse og velbehag, som alkoholen giver os alkoholikere. Ved at drikke slukker vi lidt for disse ubehagelige følelser. Fjerner vi alkoholen fra en alkoholiker, vil der ikke være mulighed for at “gemme” følelserne, og gør vi ikke andet end at sætte proppen i flasken, vil følelserne blive mere og mere overvældende, indtil vi igen ikke ser anden udvej end at drikke alkohol.

Følelserne er kun symptomer på den åndelige sygdom. Og der kan være mange flere, end dem der er beskrevet her. “Selviskhed – Egocentrisme- Mener vi er roden til vore problemer” står der på side 78 i Store Bog. Hvis denne Selviskhed- egocentrisme fortsætter med at vise sig i alkoholikerens liv, også selvom han/hun er holdt op med at drikke og går til møder, så vil symptomerne på den åndelige sygdom også blive ved med at vise sig. Det er derfor, at nogen går ud og drikker igen, selv efter mange år i Anonyme Alkoholikere.

Alkoholikeren må altså frigøre sig fra sin selviskhed. I Store Bog står der: “Før alt andet må vi alkoholikere skaffe os af med denne selviskhed. Vi er tvungne til det – ellers slår den os ihjel. Gud gør det muligt, og ofte synes der ingen anden udvej til at skaffe sig totalt af med den end ved Hans hjælp”

Den fjerde dimension, som vi finder i 10. trin, er den åndelige verden, som tager os på den anden side af den fysiske, mentale og følelsesmæssige dimension af livet, og nedbryder selviskheden (Mit ego).

Åndelig syg betyder ikke at vores ånd er syg. Det betyder simpelthen, at vi er åndeligt blokeret fra en højere magt, som gør det muligt for os, at forblive ædru, glade, lykkelige og frie.

Det er altså ikke min krop – min fysiske allergi, der får mig til at tage den første drink. Det er heller ikke min hjerne – Den mentale besættelse, som er den underliggende årsag til at gå ud at drikke igen. Det er den åndelige sygdom, der viser sig som mit EGO, som til sidst fører mig på druk igen.

til toppen