Magtesløs overfor alkohol

Hvad vil det sige at være magtesløs overfor alkohol. Og læg mærke til at her tales der udelukkende om at være magtesløs overfor alkohol. Det er meget sandsynligt, at jeg er magtesløs overfor andet, men det skyldes ikke min alkoholisme.

Alkoholisme er en flerdelt sygdom. Den består dels af en fysisk del, som dr. Silkworth beskriver som en slags allergi. Dels af psykisk del.

Den fysiske del kommer til udtryk, når jeg indtager alkohol. Her træder det, der i “Lægens synspunkt” kaldes kravfænomenet ind. Kravfænomenet er den allergiske reaktion, jeg har på alkohol, og betyder, at når jeg indtager alkohol, så vil min krop have mere alkohol. Og jeg er uden mulighed, for at kontrollere hvor meget jeg drikker. På samme vis, som hvis jeg var allergisk overfor jordbær. Jeg ville heller ikke kunne kontrollere, hvor meget udslæt der kommer, når jeg spiser jordbær.

Jeg bestemmer altså ikke selv, hvornår jeg vil stoppe, når først jeg er gået igang. Nogle gange, vil det være muligt at stoppe efter nogle få glas. Mens andre gange vil det være umuligt, selvom jeg har en fast beslutning om det. Og jeg ved ikke hvornår det er det ene eller det andet.

Den psykiske del, er  den svære del. Den får mig til at søge den løsning, der engang var i alkohol, på alle mine problemer. Jeg vil konstant gå rundt med en følelse af være rastløs, irritabel og utilfreds, selv i ædru tilstand. Denne følelse er så stærk, at jeg ikke kan blive ved med at bekæmpe den med min egen vilje, og vil på et tidspunkt give efter og drikke igen. Fordi det er den eneste måde, jeg kender til at komme væk fra den ubehagelige tilstand. Her er det igen sådan, at jeg ikke kan kontrollere, hvornår jeg giver efter. Det kan være efter en måned, en uge, et år eller blot nogle få timer, og jeg har ingen modstandskraft mod dette.

Jeg bestemmer altså ikke, hvornår jeg begynder at drikke.

Når det ikke er mig, der bestemmer hvornår jeg vil starte med at drikke alkohol, og det heller ikke er mig der bestemmer hvornår, jeg stopper igen efter jeg er gået i gang, så må jeg siges at være uden magt overfor alkohol.

Jeg kan, selvom jeg lider af alkoholisme, godt bestemme om jeg vil være et sted, jeg ikke bryder mig om. Jeg kan også selv vælge at gå væk fra mennesker, som overtræder mine grænser.

Jeg kan ikke gøre noget ved hvordan, andre mennesker opfatter mig eller det jeg siger. Men sådan er det for alle – alkoholisme eller ej.

Så når der tales om magtesløshed i første trin, så er det udelukkende ovefor alkohol. Hvilket gør det en hel del lettere at forholde sig til.