Åndelighed

AA’s program foreslår en tro på en magt større end mig selv. Gud som jeg opfatter Ham.
Det vil sige, at jeg kan helt selv bestemme hvilken magt, jeg vælger at tro på. Der er ikke krav eller en foreskrift om, at det skal være en religiøs Gud.
AA er et åndeligt program ikke et religiøst program.
Det vigtigste er, at jeg holder op med at spille Gud i mit eget liv.
For mig har det været vigtigt at finde noget, som ikke kan forgå. Jeg ville ikke kunne bære, at det som jeg har valgt at lægge min tro til, pludselig ikke længere var der.
Mange alkoholikere har forsøgt diverse metoder til at stoppe drikkeriet på egen hånd. Det lykkes yderst sjældent, oftest vil de efter nogen tid igen begynde at drikke. Det er derfor, det er så vigtigt at begynde at tro, at en magt større end mig selv kan hjælpe.
Vi snakker meget om åndelig opvågnen og åndelig erfaring i AA. I bogen Anonyme Alkoholikere findes denne forklaring:

II. Åndelig erfaring

Begreberne »åndelig erfaring« og »åndelig opvågnen« bruges mange gange i denne bog, som ved omhyggelig gennemlæsning viser, at den ændring af personlighed, som er nødvendig for at genvinde helbredet efter alkoholisme, har vist sig blandt os på mange forskellige måder. Det er dog sandt, at vores første udgave gav mange læsere det indtryk, at ændringer i personligheden, eller religiøse erfaringer, skulle vise sig som en slags pludselige iøjnefaldende omvæltninger. Heldigvis for os alle er dette en fejlopfattelse. I de første få kapitler beskrives et antal sådanne pludselige epokegørende ændringer. Skønt det ikke var vores mening, konkluderede mange alkoholikere ikke desto mindre, at for at blive »helbredt« måtte de opnå en øjeblikkelig og overvældende »Gudsbevidsthed« straks efterfulgt af en kolossal ændring af såvel følelser som udsyn. Blandt vores hurtigt voksende medlemsskare af tusinder af alkoholikere er sådanne forvandlinger, selv om de hyppigt forekommer, overhovedet ikke reglen. De fleste af vore erfaringer er, hvad psykologen William James kalder »tillærte forandringer«, fordi de udvikles langsomt over en længere periode. Ret ofte har en nykommers venner fået øje på forskellen, længe før han selv har set den. Han ser omsider, at han har undergået en dyb ændring i sit forhold til livet; at denne ændring næppe kunne være frembragt af ham selv alene. Hvad der ofte sker på nogle få måneder, kunne næppe gennemføres ved flere års selvdisciplin. Bortset fra nogle få undtagelser, synes vore medlemmer, at de har tappet en ukendt indre kilde, som de umiddelbart identificerer som deres egen forestilling om en Magt større end dem selv. De fleste af os mener, at bevidstheden om en Magt større end os selv er essensen af den åndelige erfaring. Vore mere religiøse medlemmer kalder det »Gudsbevidsthed«. Vi vil gerne eftertrykkeligt slå fast, at enhver alkoholiker, der ærligt er i stand til at betragte sine problemer i lyset af vore erfaringer, kan »blive helbredt«, forudsat han ikke lukker ethvert åndeligt begreb ude. Han kan kun lide nederlag ved en intolerant holdning eller en krigerisk benægtelse. Vi mener ikke, nogen bør have besvær med åndeligheden i programmet. Villighed, ærlighed og et åbent sind er de væsentligste forudsætninger for helbredelse. Men de er også uundværlige. »Der er ét princip, som er en barriere for al information – et vidnesbyrd mod alle argumenter – og som ikke kan undgå at holde et menneske i evig uvidenhed, det er princippet fordømmelse uden forundersøgelse eller efterforskning.«
Herbert Spencer