Pårørende
At lære, hvad man ikke skal gøre, er vigtigt
- Lad være med at behandle alkoholikeren som et barn – det ville du ikke gøre,
hvis han eller hun led af en anden sygdom. - Lad være med at kontrollere, hvor meget alkoholikeren drikker.
- Lad være med at lede efter skjulte flasker.
- Lad være med at tømme flaskerne. Alkoholikeren vil altid finde udvej for at
skaffe sig mere. - Lad være med at skænde på alkoholikeren p.g.a. drikkeriet, og indlad dig
aldrig i diskussion, når han eller hun er påvirket af alkohol. - Lad være med at moralisere. Kom ikke med bebrejdelser og start ikke et
skænderi.
Hvis du kan få dig selv til at undgå disse ting, vil du begynde at få det bedre med dig selv. Disse regler er udsprunget af mange menneskers erfaring. Alkoholikere lider af en skyldsfølelse, der er langt
stærkere, end en ikke-alkoholiker kan forestille sig. At minde dem om deres fejl, om forsømmelser af familie og venner, eller om de pinlige situationer, de har skabt i selskab med andre, er spild af tid og kræfter. Det gør kun situationen værre. At komme med udtalelser som: “Hvis du elskede mig, ville du ikke-” er også unyttige.
Husk på, at sygdommen tvinger alkoholikeren til at drikke; han kan ikke selv bestemme eller sætte viljen ind. Ligeså nytteløse er løfter, overtalelsesforsøg, argumenter og trusler. Et godt råd om trusler: Lad
være med at true, medmindre du er indstillet på at gøre alvor af truslerne. Vær på vagt overfor en farisæisk holdning. Fjendtlighed og foragt kan ikke helbrede en sygdom og er uheldige holdninger. Somme tider kan en krise som fx tab af job, en ulykke eller en arrestation overbevise alkoholikeren om, at han har behov for
hjælp.
Stålsæt dig imod at forkæle eller overbeskytte alkoholikeren i en sådan situation. Denne krise kan måske være nødvendig for hans genvindelse af ædrueligheden. Lad være med at hindre en sådan krise ved f. eks. at indløse dækningsløse checks, betale forfaldne regninger eller komme med undskyldninger
til chefen. Den lidelse, du prøver at spare alkoholikeren for, kan være lige netop den ting, som må til for at få alkoholikeren til at indse, hvor alvorlig situationen er. Det kan bogstaveligt talt være en velsignelse i forklædning.
Fra Al-Anon pjecen “Elsker du en alkoholiker ?”
Hvis du vil vide mere om Al-Anon, kan du finde link til deres hjemmeside under links.